lørdag den 27. marts 2010
Mit arbejde
Når jeg ikke er i skole arbejder jeg på webbureauet Copenux, hvor vi beskæftiger os med webkommunikation, brugervenlighed, informationsarkitektur og content management - altså alt det uden om designet, når man snakker webkommunikation. Webbureauet er meget lille (vi er ialt 4 + diverse freelancere), og derfor får jeg mange forskellige opgaver og en masse ansvar. Af denne grund betragter jeg egentlig ikke mig selv som en studentermedhjælper. Jeg har arbejdet der 1 år nu, og det føles som meget mere, fordi jeg på det år, der er gået, har lært så meget og hele tiden udvikler mig. Netop det med at udvikle sig er meget højt prioriteret i mit arbejde, og jeg er flere gange blevet sendt på kursus hos nogle af de helt store usability-guruer i verden.