søndag den 7. marts 2010

KUAs nye kantine er pæn


Den nye kantine ude på KUA er blevet rigtig fin. Jeg har haft min faste gang på KUA indtil sidste år, hvor jeg afsluttede min bachelor i Film- og Medievidenskab - og var derfor en af dem, der dagligt stod i kaffekøen i den gamle kantine (på nye KUA vel og mærket - hvorfor den gamle kantine jo ikke var særlig gammel). Dårlig akustik, dårlig indretning - dårlig alting. Jeg er næsten lidt ærgelig over, at jeg er rykket et par hundrede meter længere ned ad Emil Holms Kanal, nu KUAs nye nye kantine er færdigbygget, meeen IT-Universitetet er nu også meget pænt, synes jeg:) Faktisk er der mange, der er blevet lidt forundret over mit spring fra KUA til ITU, fordi de havde en idé om, at jeg skulle lave film eller noget i den stil. Jeg har hele tiden vist, at jeg ikke skulle lave film, men det var først i forbindelse med et webprojekt på 4. semester, at jeg blev klar over, at det var webkommunikation, jeg ville beskæftige mig med. Derfor var det oplagt for mig, at studere videre på IT-Universitetet, da jeg blev færdig med min bachelor.