Et spændende projekt, som jeg har haft gang i siden sidste semester på ITU, hvor jeg i forbindelse med et flash-kursus lavede et website for Mathias som er arkitekt og amatørfotograf. Både Mathias og jeg er blevet meget glade for resultatet, og jeg glæder mig til at gå i gang med den sidste finpudsning, så Mathias selv kan overtage det og få det op og køre. Billedet er et af Mathias' værker. Hvis du har lyst til at se flere af hans billeder, kan du se dem her.
Netop det at kunne få lov til at udfolde sig kreativt, som jeg har gjort i forbindelse med dette fag på ITU, er noget af det, jeg elsker allermest ved min uddannelse. Jeg har med vilje valgt at specialisere mig i nogle af de mere kreative fag på ITU, samtidig med, at jeg på mit arbejde specialiserer mig i brugervenlighed. På denne måde føler jeg, at disse to ting går rigtigt fint hånd i hånd.
